Træhuse og Bjælkehuse

- Brochuremateriale om træhuse og bjælkehuse kan bestilles nedenfor direkte hos producenten -

Producenter: Realan Skumvo Blue House Stubbe Husene Bois Træhuse
Hvem tilbyder: Helårshuse Sommerhuse Nøglefærdig Medbyg Selvbyg

Retur til forsiden med bjælkehuse

Skumvo A/S

Bestil brochure

Med over 1200 solgte og opførte bjælkehuse er vi en af Danmarks mest erfarne virksomheder inden for opførelse af bjælkehuse.

Vi kombinerer træets fordele som byggemateriale med håndværk af høj kvalitet. Derfor får du med et bjælkehus, der lever op til alle dine krav til miljø, kvalitet og økonomi.

Nedenfor kan du se 3 af de typer af bjælkehuse som vi opfører. Mere information om os samt vore bjælkehuse kan du bestille ved at trykke her

Skumvo A/S's egen hjemmeside vil blive vist, når du har bestilt en brochure. På hjemmesiden kan du se et større udvalg af de bjælkehuse Skumvo A/S opfører.

NB: Såfremt du ønsker brændeovne eller pejseindsatse installeret i et bjælkehus, kan du bestille brochurer via www.braendeovnen.dk.  

Bjælkehus fra Skumvo A/S Bjælkehus fra Skumvo A/S Bjælkehus fra Skumvo A/S

Skumvo A/S, Nørre Bygade 25, 7100 Vejle, Tlf.: 76 90 70 00, Fax: 76 90 70 10

Skumvos byggematerialer - grantræer der får lov at vokse sig stærke. Kvalitet er også et nøgleord i udvælgelsen af vores byggematerialer. Vores bjælkehuse fremstilles af de bedste grankvaliteter fra særligt udvalgte nordskandinaviske savværker. Det træ, vi anvender til vores bjælker, skoves i regulerede og kontrollerede skove nær polarcirklen. Her vokser træerne meget langsomt og får dermed meget tætte årringe. 

Træerne, vi anvender, er ca. 80 år gamle, når de fældes, hvilket giver en meget holdbar kvalitet. Jo tættere årringene ligger, jo mere modstandsdygtigt er træet over for fugtpåvrikninger og svampeangreb. Endvidere er træet lettere at høvle og forarbejde, og vi kan derfor garantere, at du altid får et ensartet byggemateriale af høj kvalitet. Hos Skumvo forarbejder vi selv vores byggematerialer af træ i vores produktionshaller i Grejs ved Vejle. 

Sådan bygger vi - trin for trin:

Bjælkehuse fra Skumvo er baseret på, at du efter evne og lyst selv kan være med i opførelsen af huset. Vi har nemlig forarbejdet byggematerialerne til dit nye hus, så det er simpelt og enkelt at udføre byggeriet. Dit hus bliver leveret som bjælker, der er nemme at samle, og hver bygningsdel er omhyggeligt tilpasset og nummereret, så du med en udførlig arbejdsbeskrivelse i hånden kan opføre huset trin for trin. Du vil endvidere altid få praktisk montagehjælp fra os til huset er i rejsehøjde, så du kommer sikkert og trygt i gang. De indvendige byggematerialer leveres først, når du er klar til det. 

Trin 1. Så snart du har fået fundamentet støbt efter de aftalte mål, der passer til dit hus, bliver de udvendige bygge-materialer leveret på din grund. De udvendige bjælker er vakuum-imprægneret, og alle byggematerialer leveres indpakket i plast. Bjælkerne læsses af ved den væg, hvor de skal bruges. Nu kan byggeriet gå i gang, og vores montagehjælper er klar til at hjælpe dig. 

Trin 2. Hver enkelt bygningsdel er nummereret og tilpasset, så delene passer nøjagtigt sammen. En udførlig montagevejledning gør det let at samle delene, og arbejdet går derfor hurtigt og problemfrit. Bjælkerne til ydervæggene samles og sammenføjes ved hjælp af tilskårne knudesamlinger. 

Trin 3. Da vindues- og døråbninger bliver forberedt på fabrikken, kan ydervæggene stå færdige allerede den første dag efter leveringen. Huset er nu i færdig rejsehøjde og klar til påmontering af spær. 

Trin 4. På andendagen lægges tagspær, der er tilpasset på forhånd, så rejsningen af taget kan ske hurtigt og enkelt. Alle dele passer sammen, uden at der skal yderligere justeringer til. Nu kan der holdes rejsegilde efter to dage.

Trin 5. Til sidst lægges taget på, og vinduer og døre kan sættes i. Nu kan det indendørs byggeri påbegyndes uafhængigt af vejret. Der skal lægges gulv, sættes loft op samt etableres indervægge. Drømmen om et træhus bliver hurtigt til virkelighed.

Du bestemmer selv, hvor meget hjælp, du har brug for. 
Hos Skumvo tager vi udgangspunkt i den enkelte kundes behov. Derfor bestemmer du selv hvor meget hjælp, du gerne vil have fra vores side. Er du en erfaren håndværker eller gør-det-selv-mand, er et bjælkehus fra Skumvo oplagt at opføre selv med lidt starthjælp fra vores side. Har du til gengæld brug for lidt mere hjælp og vejledning, kan vi i fællesskab opføre dit hus efter vores byg-med-princip, hvor du sparer betydeligt på byggeomkostningerne. Ønsker du et indflytningsklart (nøglefærdigt) bjælkehushus, leverer vi selvfølgelig også gerne dette, og dit hus vil stadigvæk blive 10-15 % billigere end et traditionelt murstenshus. 

Der er ikke mere tekst bjælkehuse nedenfor denne her linie.